Destillation af råolie

Til en våd og hasaderet proces med et højt flowkrav som destillation af råolie er DOLPHIN-væskeringsvakuumpumper fra Busch det ideelle valg. Eksperter fra Busch hjælper dig gerne med at finde de vakuumpumper, der passer bedst til din proces.

Råolie udskilles ved fraktioneret destillation. Dette er processen med at adskille olieblandingen i dens separate komponenter ved hjælp af deres forskellige kogepunkter.

Dette gøres først under atmosfærisk tryk. Under disse betingelser kaldes denne formfor atmosfærisk destillation. Efter atmosfærisk destillation er der dog en blanding af forbindelser tilbage, kaldet atmosfæriske rester, som også skal nedbrydes.

For at gøre dette er det næste trin vakuumdestillering. Den fraktionerede destillationsproces gentages, denne gang under vakuum. Da resterne fra atmosfærisk destillation har et meget højt kogepunkt ved atmosfærisk tryk, betyder det, at de kan nedbrydes ved en lavere temperatur, når de sættes under vakuum. Dette forhindrer, at forbindelserne nedbrydes, også kendt som krakning.

Råolie i sin rå form, som den udvindes fra underjordiske reservoirer, kan bruges som brændsel, men er langt mere nyttig og værdifuld, når den nedbrydes i sine fraktioner. Destillation af råolie er dette vigtige trin.

Destillation adskiller de forskellige forbindelser, så de kan anvendes individuelt. Det kan være brændstoffer som f.eks. kerosene, diesel og petroleum eller råmaterialer til andre kemiske processer som f.eks. nafta.

For at øge effektiviteten og forhindre uønskede biprodukter foregår destillationen i to trin: først under atmosfærisk tryk og derefter under vakuum.

Råolie er en blanding af en række forskellige kulbrinter, som alle har forskellige kogepunkter. Vi skal derfor tale om et kogepunkt, ikke et bestemt kogepunkt.

Området tælles fra det laveste kogepunkt, når den første dråbe af produktet opnås, og det endelige kogepunkt, når forbindelserne med de højeste kogepunkter fordamper. Det kan betyde et område så stort som mellem 20 °C og 500 °C.

Ved atmosfærisk tryk fordamper flydende petroleumsgas først ved 25 °C. Og til sidst er bitumen ved mere end 350 °C. Dette udtrækkes normalt sammen med andre atmosfæriske rester, som har endnu højere kogepunkter og kræver vakuumdestillering for at separere.

Alle andre almindelige brændstof- og smøreolier har kogepunkter, der ligger mellem disse to ekstremer.

Som navnet antyder, er vakuumdestillering en destillering, der finder sted under atmosfærisk tryk, under vakuum. Dette gør det muligt for tungere olier med et højt kogepunkt at fordampe ved lavere temperaturer, samtidig med at det sikres, at lettere olier ikke udsættes for nedbrydning eller krakning.

Råolie er hovedsageligt en blanding af forskellige kulbrinter – kemikalier, der består af brint og kulstofmolekyler.

Generelt udgør dette ca. 98 % af råoliens samlede vægt. De resterende 2 % består af andre elementer, herunder nitrogen, ilt, svovl og forskellige metaller.

For at udskille disse kulbrinter og udvinde nyttige olier gennemgår råolien en fraktioneret destillation, hvor en del af denne proces foregår under vakuum.

Ved afslutningen af petroleumsraffineringsprocessen er der mange tunge brændselsolier tilbage. Selvom disse kan bruges, er de ikke nødvendigvis det mest rentable produkt. Olieindustrien anvender derfor en proces, der kaldes krakning.

De tungeste olier har lange kæder af kulbrintemolekyler, som ved krakning brydes op i kortere kæder. Dette skaber lettere fraktioner - de mere rentable kulbrinter, såsom jetbrændstof eller bilbrændstof som diesel eller benzin.

Krakning kan også forekomme som en bivirkning i destillationstårnet. Hvis temperaturen er for høj, vil kulbrinterne med de laveste kogepunkter begynde at nedbrydes. Men i modsætning til raffineringsprocessen er dette ukontrolleret og producerer muligvis ikke de kulbrinter, der faktisk er ønskede eller nyttige. For at forhindre dette anvendes vakuumdestillering. Det sænker fraktionernes kogepunkter, hvilket betyder, at de kan adskilles ved lavere temperaturer.

For at reducere kogepunktet for den resterende råolieblanding sættes den under vakuum. Trykket er i det grove vakuumområde mellem 10 og 50 hPa (mbar). Derfor skal temperaturen i destillationstårnet kun nå op på maks. ca. 370 °C.

Råolie anvendes primært som råmateriale, hvorfra forskellige typer brændstof kan udvindes, såsom olie til opvarmning, benzin og jetbrændstof.

Råolie er dog også råmaterialet bag mange af vores dagligdags produkter. Fra vinduesrammer til fødevareemballage, fra smartphones til kuglepenne - råolie er basis ingrediensen i al plast.

For at skabe brugbare olier af dette råmateriale skal råolien dog udskilles ved destillation, som delvist foregår under vakuum.

Temperaturen ved destillation af råolie er direkte relateret til kogepunkterne for de forskellige fraktioner. Disse kogepunkter ligger mellem under 25 °C og 500 °C.

Kulbrinter kan dog nedbrydes eller udsættes for krakning ved temperaturer over 370 °C. Derfor opvarmes råolie aldrig over denne temperatur. Delvis destillation ved atmosfærisk tryk udføres derfor ved temperaturer omkring 350 °C.

For at udskille de sidste forbindelser med de højeste kogepunkter destilleres restblandingen under vakuum. Dette sænker kogepunkterne til under 370 °C og beskytter fraktionerne mod nedbrydning.

Navnet petroleum har to betydninger. Det kan både være uraffineret, uforarbejdet råolie og de petroleumsprodukter, den kan omdannes til under raffinering. Navnet bruges ofte i flæng og kan betyde begge dele.