Man kan nå nye højder under lavt tryk
Bedre atletiske præstationer, takket være vakuum
En olympisk sprinter føler sig hjemme på fladt terræn. Men ved at udskifte den glatte overflade på en løbebane med de klippefyldte højder og den tynde luft på toppen af et bjerg kan atleterne opleve en utrolig stigning i præstationerne. Vakuum kamre med vakuumpumper fra Busch efterligner disse betingelser for at give den samme træningseffekt – uden at bestige et bjerg.
Det er belastende for menneskekroppen at bestige et bjerg. Ikke kun fordi det er anstrengende. Over 2.000 m falder iltniveauet i luften hurtigt. Selv de mest veltrænede bjergbestigere skal akklimatisere sig til de nye højder, de når. Men det, der lyder som en ulempe, kan også udnyttes til at skabe en langt større konkurrencefordel for atleterne.
Rekordhøje betingelser
Ved de olympiske lege i Mexico City i 1968 kunne man for første gang studere og forstå højdens indvirkning på de atletiske præstationer. Byen ligger i en højde på 2.240 m – nogenlunde den samme højde som Australiens højeste bjerg, Mount Kosciuszko. Derfor var derfor mange teorier om begivenheden ,i hvilket omfang ville atleterne være dårligere stillet på grund af højderne og de lavere iltniveauer?. Deres yddeevner var forringet markant under de første træningssessioner. Men når atleterne havde akklimatiseret sig, skete det modsatte. Dårligere præstationer blev afløst af den ene rekord efter den anden. Ved at belaste atleten med lavere iltniveauer går kroppen i "overlevelsestilstand" og producerer flere røde blodlegemer. Det er dem, der transporterer ilt til musklerne – og når der produceres flere af dem, forbedres præstationerne, selv efter at man er vendt tilbage til normale højder. Det åbnede op for undersøgelser af, hvordan denne effekt kunne bruges til at forbedre atleternes præstationer. En teknik er træning i et lavtrykskammer.
Træning ved lavt tryk
På toppen af et bjerg er luften naturligt tyndere. Inde i et lavtrykskammer er det en vakuumpumpe, der skaber denne præstationsfremmende atmosfære. Når atleten lukker døren, reducerer vakuumpumpen gradvist trykket. Selvfølgelig ikke til et komplet vakuum, men til iltniveauer svarende til dem man møder oppe i højden. Det sædvanlige tryk ved træning svarer til ca. 3.000 m. Dette er nok til at aktivere de positive effekter uden for mange negative virkninger, men nogle lavtrykskamre kan transportere atleter op til over 8.000 m – en højde svarende til toppen af Mount Everest. Ud over udsigten er den største forskel mellem træning på et rigtigt bjerg og inde i et træningsrum iltforsyningen. I det fri bliver luften hele tiden frisket op, men med tiden løber et tætnet rum tør. For at undgå dette pumpes der uafbrudt frisk ilt ind. Det betyder, at vakuumpumpen skal køre uafbrudt for at opretholde det korrekte tryk. Og under dette tryk kan atleter nå nye højder uden nogensinde at sætte foden på et bjerg.
Rekordhøje betingelser
Ved de olympiske lege i Mexico City i 1968 kunne man for første gang studere og forstå højdens indvirkning på de atletiske præstationer. Byen ligger i en højde på 2.240 m – nogenlunde den samme højde som Australiens højeste bjerg, Mount Kosciuszko. Derfor var derfor mange teorier om begivenheden ,i hvilket omfang ville atleterne være dårligere stillet på grund af højderne og de lavere iltniveauer?. Deres yddeevner var forringet markant under de første træningssessioner. Men når atleterne havde akklimatiseret sig, skete det modsatte. Dårligere præstationer blev afløst af den ene rekord efter den anden. Ved at belaste atleten med lavere iltniveauer går kroppen i "overlevelsestilstand" og producerer flere røde blodlegemer. Det er dem, der transporterer ilt til musklerne – og når der produceres flere af dem, forbedres præstationerne, selv efter at man er vendt tilbage til normale højder. Det åbnede op for undersøgelser af, hvordan denne effekt kunne bruges til at forbedre atleternes præstationer. En teknik er træning i et lavtrykskammer.
Træning ved lavt tryk
På toppen af et bjerg er luften naturligt tyndere. Inde i et lavtrykskammer er det en vakuumpumpe, der skaber denne præstationsfremmende atmosfære. Når atleten lukker døren, reducerer vakuumpumpen gradvist trykket. Selvfølgelig ikke til et komplet vakuum, men til iltniveauer svarende til dem man møder oppe i højden. Det sædvanlige tryk ved træning svarer til ca. 3.000 m. Dette er nok til at aktivere de positive effekter uden for mange negative virkninger, men nogle lavtrykskamre kan transportere atleter op til over 8.000 m – en højde svarende til toppen af Mount Everest. Ud over udsigten er den største forskel mellem træning på et rigtigt bjerg og inde i et træningsrum iltforsyningen. I det fri bliver luften hele tiden frisket op, men med tiden løber et tætnet rum tør. For at undgå dette pumpes der uafbrudt frisk ilt ind. Det betyder, at vakuumpumpen skal køre uafbrudt for at opretholde det korrekte tryk. Og under dette tryk kan atleter nå nye højder uden nogensinde at sætte foden på et bjerg.
Læs mere – Lavere tryk, højere lydstyrke
Store TV'er, skærme integreret i træningsmaskiner og musik – det er vigtige dele af et moderne fitnesscenter. De giver både professionelle atleter og almindelige udøvere en kærkommen distraktion, mens de sveder. Men i et lavtrykskammer skal lydstyrken skrues højere op end i et almindeligt fitnesscenter. Hvorfor? Af præcis samme grund som højdesyge: Luften er tyndere.
De fleste ved, at der ikke er lyd i rummet. Et lavtrykskammer er faktisk en mellemting mellem rummet og typisk atmosfærisk luft. Det er ikke komplet vakuum, så lyden bevæger sig stadig – men den har svært ved det. Lydbølger har brug for partikler for at kunne bevæge sig. Når lyd bevæger sig gennem luften, rammer den nogle gasmolekyler, hvilket får dem til at vibrere og føre lyden videre. Når trykket sænkes, er der færre af disse molekyler, som lyden kan ramme. Dette sætter en grænse for, hvor langt og hvor kraftigt lyden kan bevæge sig, så alle lyde bliver svagere end i omverdenen. Resultatet er, at det, der ville være en behagelig lydstyrke i en almindelig stue, lyder som hvisken for en atlet på løbebåndet i et lavtrykskammer.
Store TV'er, skærme integreret i træningsmaskiner og musik – det er vigtige dele af et moderne fitnesscenter. De giver både professionelle atleter og almindelige udøvere en kærkommen distraktion, mens de sveder. Men i et lavtrykskammer skal lydstyrken skrues højere op end i et almindeligt fitnesscenter. Hvorfor? Af præcis samme grund som højdesyge: Luften er tyndere.
De fleste ved, at der ikke er lyd i rummet. Et lavtrykskammer er faktisk en mellemting mellem rummet og typisk atmosfærisk luft. Det er ikke komplet vakuum, så lyden bevæger sig stadig – men den har svært ved det. Lydbølger har brug for partikler for at kunne bevæge sig. Når lyd bevæger sig gennem luften, rammer den nogle gasmolekyler, hvilket får dem til at vibrere og føre lyden videre. Når trykket sænkes, er der færre af disse molekyler, som lyden kan ramme. Dette sætter en grænse for, hvor langt og hvor kraftigt lyden kan bevæge sig, så alle lyde bliver svagere end i omverdenen. Resultatet er, at det, der ville være en behagelig lydstyrke i en almindelig stue, lyder som hvisken for en atlet på løbebåndet i et lavtrykskammer.