Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

En (næsten) uudtømmelig energikilde

ITER-fusionsplasma vil blive opløst i vakuum

ITER-fusionsreaktoren forventes at få solen til jorden fra 2035. Dermed vil man kunne trække på en stort set ubegrænset kilde til energi ved at bruge brintkerner som fusionsenergi. Vakuum er helt uundværligt for at kunne udløse og kontrollere kernefusionsprocessen.

Når brintatomer omdannes til helium, frigives enorme mængder energi. Processen danner hverken drivhusgasser eller uendelige mængder af radioaktivt affald. Neutronbombardementet medfører kun en minimal radioaktivitet i visse metaldele i anlægget, som nemt kan kontrolleres med tekniske hjælpemidler.

En løsning på en af menneskehedens problemer?

Hvis det kan lykkes at udnytte denne energikilde, vil det kunne løse et af menneskehedens mest påtrængende problemer nærmest ved at knipse med fingrene - faktisk har en stor del af verdens befolkning en finger med i projektet: EU og Schweiz, USA, Kina, Sydkorea, Japan, Rusland og Indien er gået sammen i et sjældent set globalt samarbejde. Initiativet til projektet blev taget af præsident Mikhail Gorbachev og præsident Ronald Reagan i en tidsperiode, der nu forekommer uendeligt langt tilbage. Cadarache i det sydlige Frankrig blev udvalgt til at huse ITER (der betyder "vej" på latin).

Fusion er solens brændstof. På jorden foregår denne reaktion ved temperaturer, der er højere end kernen af solen: 15 mio  C. Eftersom ingen materialer på jorden vil kunne holde til de temperaturer, opløses fusionsmaterialet - en plasma af brint og helium - af et utroligt kraftigt magnetfelt. Processen foregår i et vakuumkammer. Når det er færdigt, vil det være det største i verden. Det består af ni dele på hver 500 t.

Kammerets segmenter lækagetestes

Før de enkelte dele samles, vil de blive lækagetestet. Det foregår også under vakuum. Busch har forsynet ITER med to kraftige vakuumpumper til de tests, der skal afvikles. Fremover vil der skulle bruges adskillige kraftige vakuumgeneratorer til at evakuere hele vakuumkammeret med. Reaktoren forventes at stå færdig i 2025, hvorefter testkørslerne vil begynde. Planen er, at den selvkørende fusion vil kunne begynde i 2035.

Det ekstremt kraftige magnetfelt, der skal opløse den varme plasma, vil blive dannet af superledende spoler. De skal køles ned til nogle få grader over det absolutte nulpunkt. For at kunne opretholde denne lige så ekstreme temperatur skal de opbevares i en kryostat - et isoleret vakuumkammer med en diameter på 29 m.
Hvad sker der i forbindelse under en kernefusion?

Når to atomkerner smelter sammen, frigives enorme mængder energi. Det skyldes, at udgangskernens masse er større end den skabte kernes masse, inklusive de neutroner, der frigives. Takket være Einstein – E=mc2 – ved vi, at energi og masse faktisk er det samme. Det, som massen reduceres med som følge af fusionen, svarer til den frigivne energi.

På jorden er det nemmest at opnå de reaktioner ved at bruge brintisotoperne deuterium og tritium. Når de smelter sammen, dannes en brintkerne, og der frigives en neutron. Et enkelt gram brændsel vil kunne give 90.000 kilowatt timers energi. Det svarer til energiindholdet i 11 ton kul. Der er en næsten uendelig mængde af deuterium i havvand. Tritium kan udvindes fra lithium, som også findes i rigelige mængder.