Hvad er spildevandsbehandling?
Spildevandsbehandling er enhver metode, der anvendes til at fjerne kontaminerende stoffer, så det resterende spildevand kan udledes sikkert til naturen igen. De præcise metoder og i hvilket omfang vandet behandles afhænger af spildevandstypen og anlægget. Mange af disse metoder bruger overtryk til cirkulation og beluftning for gøre behandlingsprocessen mere effektiv.Overtryksekspertise til effektive spildevandsløsninger
Overtryksløsninger spiller en afgørende rolle inden for spildevandsbehandling, for at forbedre driftseffektiviteten og pålideligheden. Kompressorer og blæsere er designet til at optimere luftstrømmen i behandlingsprocesserne, især i beluftnings- og cirkulationssystemer. De tilfører ilt til processen med aktiveret slam – den biologiske proces, der nedbryder opløste kontaminerende stoffer i kommunalt spildevand – og sikrer, at det fordeles jævnt i hele tanken. Med en præcis kontrol af overtrykket reducerer disse løsninger spildevandsanlæggets energiforbrug og vedligeholdelsesbehov.Vores ekspertise inden for overtryksteknologi har understøttet løbende forbedringer i spildevandsindustrien. Den optimale teknologi øger effektiviteten af iltning i beluftningstanke, forbedrer udskillelsen i sandfanget og øger produktionen af biogas.
Læs mere om overtryksløsninger i spildevandsbehandling.
Typer af spildevandsanlæg
Der findes flere forskellige typer af renseanlæg, med lidt varierede processer, der er optimeret til bedst muligt at behandle en bestemt type spildevand. .- Kommunale spildevandsanlæg: Disse rensningsanlæg behandler spildevand fra husholdninger og virksomheder, samt spildevand fra veje. De kan også modtage forbehandlet industrispildevand. Kommunale anlæg findes i byområder over hele verden og består normalt af et minimum af primære og sekundære behandlingsfaser, og de fleste omfatter en yderligere tertiær behandling til rensning af det endelige spildevand.
- Industrielle spildevandsanlæg: Disse anlæg er specielt bygget til at håndtere spildevand, der genereres af industrien, f.eks. fødevare- og drikkevareforarbejdning eller fremstilling af kemikalier og lægemidler. Rensningsanlæggene kan tilpasses til at behandle de specifikke forurenende stoffer, som en bestemt industri genererer, f.eks. for at fjerne eller neutralisere giftige stoffer eller fjerne organiske stoffer.
- Spildevandsrensningsanlæg i landbruget: Landbrugsaktiviteter genererer også spildevand, der ikke tilføres det kommunale system i ubehandlet tilstand. Disse anlæg behandler gylle og overfladevand fra markerne, som kan være forurenet med gødning og pesticider.
- Perkolatrensningsanlæg: Dette anlæg behandler det udfordrende spildevand fra lossepladser. Perkolat er udstrømning af en tyk væske, der dannes, når regnvand løber gennem det ophobede affald og opsamler og opløser kemikalier, når det trænger igennem lagene.
De seks stadier i spildevandsbehandling
Forskellige typer rensningsanlæg benytter sig af forskellige procedurer for at rense spildevandet, så det bliver sikkert at udlede eller genanvende. Men mange af de enkelte faser er de samme. De seks faser, der beskrives nedenfor, er dem, der typisk anvendes i det mest almindelige rensningsanlæg: kommunale spildevandsanlæg.1. Opsamling af spildevand: Den første fase i rensning af spildevand omfatter opsamling deraf. Spildevand fra boliger, kontorer, butikker og visse industrier samt fra gadeafvandingssystemer transporteres gennem et netværk af kloakker til det kommunale rensningsanlæg. Behandlingsanlæg i industrien, landbruget og til perkolat har typisk kortere rejser, da de plejer at blive behandlet på stedet. I nogle tilfælde forbehandles industrispildevandet, hvorefter det sendes videre til den endelige proces på det kommunale renseanlæg.
2. Forbehandling: Behandlingsprocessen begynder med en yderst vigtig screeningsfase. Gitre opfanger store genstande, der har fundet vej ind i afløbssystemerne, som f.eks. affald, tøj eller grene. Sandfang – også kaldet sandkamre eller sandfjernelsestanke – er afgørende for, at mindre partikler som sand og grus kan indsamles og fjernes. Denne fase kan fremskyndes og gøres mere effektiv ved hjælp af blæsere. De bevæger vandet og får tungere affald til at bundfældes, mens de lettere dele forbliver i suspension. Derved forhindres ophobning af slam, og affaldet udskilles bedre. Dette har flere fordele: Ved at fjerne grus og sand kan skader på efterfølgende udstyr og rør forhindres, hvilket også reducerer frekvensen og omkostningerne til vedligeholdelse. Det sikrer også, at der kun skal behandles organisk materiale i de senere processer, hvilket i sidste ende forbedrer kvaliteten af det endelige spildevand.
Få mere at vide om sandfang.
3. Primær behandling: Sedimenteringstanke spiller en afgørende rolle i adskillelsen af faste stoffer fra væske. I den primære sedimenteringsfase synker de faste stoffer, der er tilbage efter screeningsprocesserne, langsomt ned i bunden af tanken. Der danner de slam, som kan fjernes og bortskaffes.
4. Sekundær behandling: Den sekundære behandling er den primære rensningsfase. Dette kaldes også aktivt slam og er en biologisk proces, der bruger det store økosystem af mikroorganismer, som naturligt findes i spildevandet, til at rense det. Disse mikroorganismer nedbryder de organiske stoffer, der er opløst i vandet, samt de partikler, der ikke blev fjernet i de tidligere processer. Når mikroorganismerne "spiser", formerer de sig og danner store kolonier, som efterfølgende kan filtreres ud som faste stoffer i den sekundære sedimenteringstank. Men for at denne proces kan forløbe effektivt, har bakterierne brug for en høj koncentration af ilt i tanken. En blæser eller kompressor tilfører en jævn strøm af luftbobler via diffusorer, hvilket skaber de højere iltniveauer, som bakterierne behøver for at trives. Bevægelsen af luftboblerne får også spildevandet til at cirkulere, så ilten bliver fordelt jævnt.
Læs mere om beluftning.
5. Tertiær behandling: Vandet er nu behandlet, men kan stadig indeholde en lille mængde skadelige patogener og bakterier. Som følge deraf har mange spildevandsrensningsanlæg en desinfektionsproces, så vandet kan ledes sikkert tilbage til de offentlige vandforsyninger eller følsomme vandøkosystemer. Vandet kan behandles med ultraviolet lys eller blandes med klor, som efterfølgende fjernes igen. Derefter kan det sendes ud.
6. Slambehandling: Denne fase behandler det slam, der er blevet opsamlet under den primære og sekundære behandling. Den endelige anvendelse af slutproduktet er afgørende for, hvordan det behandles – det kan forbrændes, sendes på lossepladsen eller bruges som gødning. En metode til at reducere mængden af slam er slamnedbrydning, en proces, der – ligesom den aktiverede slamproces – udnytter de naturlige mikroorganismer, der findes i slammet. De nedbryder slammet og genererer et vedvarende og bæredygtigt biprodukt, der kan bruges til at generere effekt: biogas, en blanding af metan og kuldioxid. Overtryk spiller en vigtig rolle i biogastanken ved at cirkulere biogassen. Når mikroorganismerne producerer biogas, bobler den op til toppen af tanken. Hér suges det ud og komprimeres ved hjælp af en kompressor. Efterfølgende bliver det meste af biogassen lagret, eller udledes i gasnettet. Men en del af gassen opvarmes og genindsprøjtes i bunden af tanken, hvor den danner bobler. Boblerne finder vej tilbage gennem slammet, og processen gentages. Herved holdes slammet i tanken i konstant bevægelse, hvilket sikrer, at varme, faste stoffer og bakterier fordeles jævnt. I sidste ende øger dette processens effektivitet.
Læs mere om biogascirkulation.
Læs om generering af energi i et spildevandsanlæg.