Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

radiodiagnostics_tomography_cyclotron_4

Radioaktive partikler afslører tumoren

Røntgendiagnostik under vakuum

Positronemissionstomografi (PET) skelner selv de mindste kræftceller fra sundt væv. Den fungerer med lavradioaktive isotoper, der produceres under vakuum i en cyklotron.

Præcis billeddannelse er ofte første skridt mod helbredelse. Dette er ikke mindst sandt på cancerområdet. Mens den primære tumor oftest er let at se, kan metastaser være så små som et knappenålshoved. For at kunne sikre en vellykket behandling er vi dog også nødt til at finde selv de mindste metastaser. Dette gøres med PET. Herved produceres der billeder ved brug af en lille mængde radioaktive partikler, som gives patienten blandet med glukose.

Grådige celler

Tumorceller skal bruge en masse energi og konsumerer grådigt sukkerstoffet. På denne måde akkumuleres de radioaktive partikler i metastaserne. Den spatialt koncentrerede stråling er derefter tydeligt synlig i PET-skanningen.

Denne type diagnostik bruger forholdsvis harmløse, svagt radioaktive stoffer som f.eks. flourisotoper 18F. Dens halveringstid er kun 110 minutter, hvilket betyder, at den praktisk talt mister al sin radioaktivitet på blot én dag. Det betyder, at den skal produceres lige før, den bruges i en partikelaccelerator, cyklotronen.

Protonbombardement med stor præcision

Der er et vakuumkammer i en cyklotron. Der accelereres negativt ladede hydrogenioner i en spiralbane ved hjælp af stærke elektriske felter. Når de når til endepunktet, flyver de igennem en tynd grafitfolie, hvor de mister deres elektroner og bliver positivt ladede protoner. Ved at vende ladningen styres de på en lige linje.

Den resulterende protonstråle rammer materialet, udløser en kernereaktion i det og producerer de nødvendige isotoper. Vakuum er nødvendigt, så hverken de negative ioner eller de positive protoner afbøjes af forstyrrende partikler på deres vej. BUSCH gruppen tilbyder egnede løsninger til vakuumgenerering. Uden et vakuum ville ionerne og protonerne blive afbøjet fra deres forudbestemte vej og miste deres energi. Derudover må fluor, som er ekstremt reaktivt, ikke komme i kontakt med andre elementer som f.eks. atmosfærisk ilt.
Er PET-stråling farlig?

Mængden af stråling, som kroppen udsættes for under positrontomografi, er den samme som ved en CT-skanning af brystkassen – ca. syv millisievert. Faren forbundet med denne dosis er lav: Hvis 100 mennesker udsættes for en strålingsdosis på 1.000 millisievert, kan der forventes 5 dødsfald på grund af stråleinduceret cancer. Det ville således være nødvendigt at få ca. 150 PET-skanninger for at ende i den risikokategori. Man bør desuden huske på, at de fleste PET-undersøgelser foretages på (potentielle) cancerpatienter, dvs. mennesker med en forventet levetid, der sommetider er væsentligt forkortet. Risikoen forbundet med proceduren opvejes af den vundne diagnostiske indsigt samt muligheden for at kunne give en bedre og mere målrettet behandling.