Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

Uniformer har længe hørt fortiden til. Nippon Busch.

Meget mere end bare kaffebrygning

Kønsrollerne ændres

Japan er et land, der uden tvivl har en af de mest spændende og mest varierede kulturer i verden. Men har du nogensinde overvejet, hvilken rolle kvinderne spiller i det japanske samfund? Vi er via vores lokale salgsvirksomhed direkte repræsenteret i Japan, hvor vi aktivt bidrager til at vise, at kvinder kan deltage på lige fod med mænd på arbejdsmarkedet.
Indtil 1980'erne arbejdede kvinder i mange tilfælde mest som sekretær i Japan, hvor de skulle støtte op om de mandlige medarbejdere, f.eks. ved at tage kopier, gøre rent eller servere te og kaffe for gæsterne. På det tidspunkt satsede kvinderne ikke på en professionel karriere, men derimod at finde sig en mand og være husmor. Det kunne også ses på påklædningen. Faktisk skulle japanske kvinder på arbejdsmarkedet være iført uniform. Det havde været sådan længe, og det viste kvindernes underordnede status.
I dag har meget ændret sig til det bedre i det japanske samfund, hvad angår kvinders status og rettigheder. Der er dog fortsat nogle virksomheder, der holder fast i traditionerne, hvor kvinder tingsliggøres, idet de er forpligtet til at bruge uniform, og hvor kun kvindelige medarbejdere serverer te og kaffe for gæsterne. Det vil Busch ikke acceptere. Det er derfor, vi afskaffede det over hele linjen for år tilbage. Hos Busch Japan serverer både mænd og kvinder te iført almindeligt tøj. Det er ikke bare noget symbolsk, men gør det også mere attraktivt for kvindelige medarbejdere og unge mennesker at søge ansættelse. Det gør personalet mere forskelligartet, hvilket i sidste ende øger produktiviteten og kreativiteten i kraft af forskellige perspektiver og tilgange til tingene. Administrerende direktør Eugenio Saita kender også til dette:
Jeg ser gerne flere meninger. Ikke bare ja-sigere.
Eugenio Saita, administrerende direktør, Nippon Busch