Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

klaus_jeppesen_ry_hallerne_ditte_m_rch_busch_vakuumteknik

På billedet ses Klaus Jeppesen fra Ry Hallerne og Ditte Mørch fra Busch Vakuumteknik i en af de haller, hvor Busch har et skilt hængende, mens elever fra en skoleklasse øver dans i baggrunden. Kilde: Busch Denmark.

Mere end bare et skilt

Hos Busch har vi i mange år været engageret i at støtte lokale aktiviteter, fordi vi ønsker at være en værdifuld del af de lokalsamfund, som vi er en del af.

Det gælder også for Busch Vakuumteknik, hvor vi samarbejder med lokale partnere såsom Ry Hallerne – et idrætscenter tæt på vores hovedkontor i Ry. Klaus Jeppesen, som er konstitueret centerleder, brænder for at skabe et trygt og inkluderende fællesskab for alle. For ham er Ry Hallerne meget mere end bare et sted for fysisk aktivitet. Det er en social hub, der samler mennesker på tværs af generationer og interesser. Klaus beskriver centret som "Skanderborgs største sociale kontor," hvor både unge og ældre kan mødes, få motion og være en del af fællesskaber, der giver støtte og venskaber.
Jeg vil gerne, at så mange som muligt ser centret som et trygt helle, og hvis de bliver en del af de hold og fællesskaber, der bruger hallerne, er det jo bare endnu bedre. Hvis vi kan få nogle væk fra ensomhed eller andre udfordringer i livet, og de kan finde et lyspunkt her – om det er at få en snak over kaffen, være med på et hold, eller bare hænge ud i et trygt miljø – så er vi lykkedes
Klaus Jeppesen, konstitueret centerleder, Ry Hallerne
Med over 8000 brugere ugentligt, tilbyder Ry Hallerne et væld af aktiviteter – fra badminton og gymnastik for ældre, til musikskoler, E-Sport, ungdomshold og meget mere. Det er et sted, hvor idræt og fællesskab går hånd i hånd, og hvor både lokale foreninger og virksomheder er med til at styrke livet i Ry.

Samarbejdet med lokale virksomheder som Busch er vigtigt for at støtte og videreudvikle sådanne aktiviteter. Det handler ikke kun om økonomisk støtte, men også om at skabe et netværk, hvor vi kan bidrage til hinandens succes og bevare de lokale initiativer, der betyder noget for fællesskabet.

For os hos Busch handler det om mere end bare et skilt på væggen – det handler om at være en del af noget større. At støtte idrætslivet og fællesskabet, hvor alle har mulighed for at blive en del af noget meningsfuldt. Og det vil vi fortsætte med at gøre!