Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

Ordet "bæredygtighed" kommer oprindeligt fra skovbrug: Ved kun at fælde det antal træer, der kan vokse op igen, sikrer man, at skoven fortsat kan anvendes fremover og fastholder dens værdi på længere sigt. Kilde: AVTG – istockphoto.com

Go Green, Busch Spain

En indsats mod en grønnere fremtid

Princippet om "bæredygtighed" blev først nævnt i forbindelse med skovbrug i det 18. århundrede. Der skulle ikke skoves mere træ, end der voksede op igen. På den måde ville man bevare træ som en ressource, der altid ville være til rådighed. Siden da har man gjort sig mange anstrengelser hen mod en grønnere fremtid. Som for eksempel vores kolleger i Spanien.
Det hele begyndte i 2020. Målet for vores spanske kolleger var, at deres arbejdsplads i det hele taget skulle blive mere bæredygtig. Fra kontortæppet til fabriksgulvet. De oprettede derfor et "Grønt Team". Det består af fem medarbejdere fra forskellige afdelinger rundt om i virksomheden. De mødes en gang om måneden for at finde frem til bæredygtige tiltag, tale dem igennem med Pepi Benito, administrerende direktør for Busch Spain, og derefter implementere dem. Indtil videre har de gennemført følgende:
  • Al den energi, der forbruges af Busch Spain, kommer nu fra 100 % vedvarende energikilder.
  • 50 % af virksomhedens pærer er skiftet ud med LED-pærer.
  • Opvarmning og aircondition er nu indstillet efter tid og temperatur, så det ikke er i gang, når der ikke er brug for det.
  • Affaldsmængden er generelt minimeret, og der bruges for eksempel mindre papir på kontoret og mindre vand på stedet.
  • Der er iværksat en vedligeholdelsesplan for at undgå, at udstyr og maskineri sluger energi, fordi det ikke fungerer ordentligt.
Resultaterne er imponerende. Lysforbruget er faldet med 45 %. Busch Spain forsynes med strøm fra et lokalt atomkraftværk, og udledningen af radioaktivt affald er således reduceret med 87,740 mg. Og der er udledt 53,744 kg mindre CO2 i atmosfæren. Det svarer til, at der er plantet 405 træer.
Pepi Benito er godt tilfreds med den store indsats, hendes kolleger har ydet:
Vi er stolte af at have taget disse bæredygtige tiltag til os. Ikke alene bidrager de til et bedre miljø på kort sigt, de er også med til at sikre en mere bæredygtig forretning. Vi vil gerne holde fast ved denne måde at gøre tingene på, så vores aktiviteter som virksomhed påvirker miljøet minimalt på længere sigt.
Pepi Benito, administrerende direktør, Busch Spain
Efterhånden som den grønne indsats (også betegnet "Go Green") fortsætter, planlægges endnu flere kort- og langsigtede tiltag. Herunder at installere solceller og finde frem til flere miljøvenlige alternativer til visse kemikalier, som virksomheden bruger på værkstederne.