Biogas består hovedsageligt af metan (CH4). Molekylet består af et kul- og fire brintatomer. Når det brændes, frigives således fire gange så mange vandmolekyler som CO2. Og selvom det er en drivhusgas, er den fortsat en del af en uskadelig cyklus: Den plante, som det organiske materiale oprindeligt kommer fra, har tidligere absorberet kultveilte fra luften.
Rester med et stort vandindhold
Kun en del af materialet bliver dog omdannet til gas. Der efterlades en såkaldt fermenteringsrest i anlægget. Dette restmateriale har et stort vandindhold og er ofte flydende, især hvis anlægget kører på gylle. Teoretisk set er dette affaldsprodukt velegnet som gødning. Den flydende fermenteringsrest er dog underlagt næsten samme krav som selve gyllen. I Tyskland skal den f.eks. først opbevares i flere måneder, før den må bruges og da kun i et vist omfang.At opbevare stadigt større mængder fermenteringsrester er meget dyrt og meget pladskrævende. Det giver derfor god mening at begrænse mængden ved at trække vand ud af materialet. Eftersom biogasanlæg ofte fungerer i kombination med et kraftvarmeværk med en kedelblok, kan restvarmen herfra anvendes til at få vandet til at fordampe. Ideelt set kan processen gøres endnu mere energieffektiv ved at lade den foregå i vakuumkamre.
Rent vand og koncentrat
Når varmen har været recirkuleret, kondenseres det fordampede vand. Det tilbageværende koncentrat af fermenteringsresten indeholder alle næringsstofferne fra det oprindelige materiale. Det kan nu tørres, komposteres og anvendes som organisk gødning.Vakuum gør mere end bare at nedsætte energiforbruget. Eventuelle restgasser, der siver ud af materialet, føres tilbage til brug i biogasanlægget. Eftersom anlægget skal være hermetisk lukket, holdes lugtgenerne også på et minimum. Alt efter størrelse og udformning kan der bruges flere vakuumpumper, eller de kan kombineres, med henblik på vakuumgenerering. BUSCH tilbyder en bred vifte af muligheder til dette formål, så det altid er muligt at finde den optimale løsning.