Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

metallic_coating_plastics_2

Sprøde chips og skinnende armaturer

Metallag påføres plastik under vakuum

Plastik med metaloverflader findes overalt lige fra kompositfolier til bruserhoveder og reflektorer. De produceres ofte med BUSCH vakuumpumper.

Hård, skinnende og hermetisk forseglet

For at forhindre kartoffelchips i at blive kedelige og mugne er indersiden af chipsposer ofte coated med et ultratyndt lag af aluminium. Det gør plastikfolien uigennemtrængelig for luft, vanddamp og UV-lys. Det forhindrer også smagen i at slippe ud via diffusion, som det ville være muligt med rene plastikfolier.

Meget af det, som ligner metal, er faktisk coated plastik. Dette er eksempelvis også tilfældet med de fleste skinnende badeværelsesarmaturer i krom. Ud over at give et flottere udseende er metallagets vigtigste rolle at give en hård, mekanisk beskyttende ydre overflade. For andre produkter er der fokus på de visuelle egenskaber som f.eks. foliespejle eller reflektorerne i billygter. I disse anvendelser er der brug for overflader, som reflekterer lys fuldt ud i en given retning.

Dampning eller forstøvning?

Stoffer og nonwovens kan også gives en metallisk coating – f.eks. for at isolere materialer eller til funktionelt tøj. Der kan bruges mange andre materialer ud over alumiunium, herunder titanium, jern, guld og sølv. De skal fordampes eller konverteres til ioner, før de kan påføres bløde og varmefølsomme plastikmaterialer. Metaldampe og -ioner kan aflejres på underlagene i ekstremt tynde lag.

Der henvises kollektivt til de processer, der anvendes til disse formål, som fysisk dampaflejring (PVD). Der kan installeres adskillige BUSCH vakuumpumpemodeller i PVD-systemer eller i kombination med dem. Metallerne dampes i disse systemer ved brug af varme, elektron- eller laserstråle, eller de forstøves ved hjælp af argonioner og fordeles sideløbende atom for atom på målemnet. Med fin vakuum kan temperaturerne holdes lave, interferencer kan undgås, og lagene kan altid påføres jævnt.
Hvordan virker fysisk dampaflejring (PVD)?

Arbejdsemner kan ved brug af fysisk dampaflejring (PVD) gives en ensartet coating, der oftest kun er et par nanometre til mikrometre tyk. Ud over metaller kan der også bruges keramiske materialer eller kulstof som coatingmaterialer – f.eks. grafit. Arbejdsemnet (underlaget) og coatingmaterialet placeres i det evakuerede kammer. Derinde konverteres det faste coatingmateriale til en gasform, eller "fordampes", som man siger i daglig tale.

Dette kan gøres termisk (ved opvarmning) eller ved hjælp af elektronstråler eller laserstråler. Coatingmaterialet kan også omdannes til en gaslignende substans via forstøvning. I denne proces bombarderes materialet med ioner fra en inert ædelgas – oftest argon. Gasionerne acceleres af en stærk elektrisk strøm til en sådan grad, at de slår individuelle atomer ud, når de rammer materialet.

Coatingmaterialet i gasform rettes dernæst mod målemnet. Partiklerne aflejres der. De bliver ikke på det sted, de rammer. De flytter sig langs overfladen for at finde et sted med særligt høj bindingsenergi. Dette giver meget ensartede lag, som på perfekt vis replikerer konturerne på den oprindelige overflade.