Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

Marcos Pola i haven ved Busch Brazil. Kilde: Busch Brazil.

Værdsat medarbejder

Mit hjemland, Brasilien, er kendt for sit berømte karneval. De farverige kostumer, den gode stemning og diversiteten på gaderne forleder en til at tro, at alle seksuelle orienteringer accepteres her. Det er desværre ikke tilfældet. På trods af det, man ser på overfladen, er Brasilien et meget konservativt land, hvor det hænder, at homoseksuelle bevidst myrdes på gaden.
Hele mit liv har denne kontrast betydet noget for mig. Det har været en lang og svær proces at finde min egen vej. Ens profession og arbejdsmiljøet spiller her en væsentlig rolle. Ikke bare ved at sikre de finansielle ressourcer, men også ved at give et formål. Lige siden min allerførste dag hos Busch har jeg følt, at jeg var en del af en stor familie. Her kan jeg være mig selv. Jeg er værdsat og respekteret som person og kollega. Kun hos Busch føler jeg mig virkelig fri på arbejde. Jeg vil gerne takke mine kolleger for ikke at reducere mig til min homoseksualitet, men behandle mig som en kollega og en god ven.
Desværre ser virkeligheden anderledes ud for mange homoseksuelle i Brasilien. Især på arbejdsmarkedet, hvor der fortsat er mange klichéer og fordomme. Kvinder og homoseksuelle skal arbejde endnu hårdere for at bevise deres værd i en virksomhed. Jeg ved personligt, hvordan det føles, idet jeg har arbejdet i andre firmaer, hvor jeg ikke følte mig velkommen, og hvor der blev talt nedsættende. Det ydre pres er ofte så stort, at folk gemmer sig af frygt for at afsløre deres sande seksuelle identitet. Det gængse udtryk for at springe ud i Brasilien - "at komme ud af skabet" - illustrerer meget godt, hvilket omfang og hvilke konsekvenser den beslutning kan have. Men jeg vil gerne sige til alle tvivlerne: Tiden er på vores side. Mange ting er lige nu ved at ændre sig og blive bedre. Og Busch er med til at bane vejen.
Når jeg ser tilbage på de valg, jeg har truffet, og den vej, jeg har fulgt, føler jeg mig som et frit og helt menneske. Nu kan jeg være mig selv. Det er jeg meget taknemmelig for. Hos Busch er der åbnet en dør til en skøn verden for mig. En verden, hvor jeg hver dag kan vokse og udvikle mig uden at skulle gemme mig i et skab.