Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

Den nye ARPQP service fra Busch hjælper kunder i industrien for Semicon og fladskærme med at undgå uplanlagt stilstand. Kilde Martin Hofmann.

Undgå uplanlagt stilstand i produktionen af halvledere med forebyggende vakuumservice

Den globale efterspørgsel efter computerchips er så høj nu, at den eksisterende kapacitet inden for produktion af disse ikke kan følge med. Uplanlagt stilstand i Semicon-produktionen skal for enhver pris undgås. Busch Vacuum Solutions har udviklet et nyt servicekoncept, der sikrer vakuumforsyningens tilgængelighed, da den spiller en vigtig rolle i Semicon produktionsprocessen. Denne nye service sikrer, at der undgås uforudsigelig stilstand, og den gør det endda muligt at reducere de samlede driftsomkostninger med op til 35 %.

Busch Vacuum Solutions har udviklet en unik service til planlægning af fabriksrenovering af vakuumpumper, nemlig ARPQP (Advanced Remanufacture Product Quality Planning). Det nye servicekoncept vedr. fabriksrenovering af vakuumpumper følger de fire kerneprincipper i APQP-standarderne, der benyttes internationalt i bilindustrien. At følge disse principper betragtes som den højeste standard for sikker produktion, hvilket fører til en effektiv, pålidelig og optimeret fremstilling. ARPQP repræsenterer et nyt niveau af pålidelighed for kunderne. Det innovative servicekoncept har fokus på avanceret tænkning og forebyggende handling af hensyn til forudsigeligheden. Grunden til dette er, at alle leverandører på markedet for Semicon og fladskærme skal prioritere nedbringning af uplanlagt stilstand. Busch er den første virksomhed inden for vakuumteknologi, der har taget denne standard til sig. Vakuumpumper fabriksrenoveres efter bilindustriens kvalitetsstandarder.

ARPQP har allerede vist sig at være en succes for mange Busch kunder. Der er varierende årsager til, at kunder beslutter sig for at benytte ARPQP. De har dog alle de samme mål, nemlig at undgå uplanlagt stilstand og at forbedre ydeevnen. Deres erfaringer efter et par måneder er overbevisende. På alle fabrikker er fejlraten for alle typer vakuumpumper faldet. En af de største Semicon-producenter i verden oplevede en reduktion på 35 % i udskiftning af vakuumpumper om året efter at have implementeret ARPQP for alle deres installationer af vakuumpumper. Denne forbedring førte til en øgning af produktionsudstyrets tilgængelighed på 7 %, hvilket er fantastisk, når belastningen af fabrikationen allerede ligger på 100 %.