
Kilde: Gea Food Solutions GmbH.
Innovation in Vacuum Busch Award 2013
Gea Food Solutions GmbH
Ved Busch' første prisuddeling gik Innovation in Vacuum Busch Award til GEA Food Solutions GmbH, Düsseldorf, Tyskland. GEA er efterfølgeren for Union Verpackungsgesellschaft, der blev grundlagt i Kempten, Tyskland, i 1957.
Først i 60'erne udviklede Union en ny metode til pakning af friske fødevarer: vakuumpakning. Den første plastikfolie, der egnede sig til processen, var allerede på markedet. Udfordringen var at udvikle en maskine, der kunne forme folien til en bakke med det, der skulle pakkes. Bakken blev dækket med yderligere et lag folie for at danne en lufttæt forsegling, hvorefter luften blev suget ud af bakken. Processen skal udføres hurtigt og effektivt og forudsætter en garanti for fin vakuum. Busch overtog den tekniske udvikling af vakuumgeneratoren og fandt snart på en effektiv løsning: Huckepack vakuumpumpen. Union kunne derefter fremstille verdens første automatiske termoformningsmaskine. Vakuumpakning var en realitet - resultatet af innovative idéer og effektivt samarbejde.
Virkningen af denne tekniske nyskabelse var gennemgribende og positiv for menneskets ernæring – og er det fortsat i dag. Vakuumpakning beskytter fødevarer mod iltning, insekter, bakterier og svampevækst og hindrer udtørring. Resultater er, at mindre går tabt, og udvalget bliver større. Med vakuumpakning kan flere mennesker over hele verden nyde godt af fuldgyldig og sund kost.
-
Fra venstre til højre: Manfred Schmidt, indkøbschef for GEA Food Solutions, Christoph Ullmann, designer af den første automatiske vakuumpakkemaskine, Ayhan Busch og Dr. Karl Busch. Kilde: Busch Vacuum Solutions.
Dr. Karl Busch uddelte prisen i forbindelse med fejringen af virksomhedens 50-års jubilæum. Den blev modtaget af Manfred Schmidt, indkøbschef for GEA Food Solutions, og Christoph Ullmann, som designede den første automatiske vakuumpakkemaskine - Busch' første kunde. Prisen anerkender en idé, der blev sat i værk for 50 år siden, som gik sin sejrsgang over hele verden og siden er blevet den tekniske standard for industrien.
-
Kilde: Busch Vacuum Solutions.