Roveren "Perseverance" indledte sin mission på Mars for bare et par uger siden og henter forhåbentlig stenprøver med hjem fra Mars til brug for fremtidig forskning. Der skal forskes meget, før en sådan mission er mulig, og før rummet kan indtages. Busch Vacuum Solutions har samarbejdet med Den Europæiske Rumorganisation, Fluid Gravity Enginerring Ltd. og Glasgow Universitet for at gennemføre et forskningsprojekt, der forbereder sådanne rummissioner. Vakuumpumper fra Busch er en del af et system, som undersøger en rumrakets adfærd, når den lander på Mars eller Månens overflade.
Med hjælp fra dette komplekse system simuleres landingen af en raket, og Mars og Månens overflade imiteres på grundlag af forskellige trykniveauer. Månens overflade er f.eks. i et ultra fin vakuum, og dens overflades tyngdekraft er kun en sjettedel af jordens, hvilket betyder, at et menneske kun vejer en sjettedel så meget på Månen som på jorden. Parametre som disse har en indvirkning på de kræfter, som kommer i spil, når en raket lander på Månens overflade. Og det er lige præcis disse, som simuleres med vakuumsystemet. Ændringer i Månens støv opfanges og optages af højhastighedskameraer.
Anvendelse af den rigtige vakuumteknologi var afgørende for at opnå de ideelle testbetingelser. Vakuumsystemet fra Busch Vacuum Solutions skabte de perfekte betingelser og bidragede til at hjælpe forskningen forbundet med fremtidige rummissioner.