Brint recirkulationsblæseren MINK MH 0018 A sikrer optimal recirkulation af brint (H2) i brændselsceller med en ydeevne på op til 45 kilowatt. Denne blæser kan også bruges ved en lavere recirkulationshastighed til brændselsceller med op til 60 kilowatt. To blæsere kan køre parallelt ved større brændselsceller.
I kraft af dens små dimensioner kan MINK brint recirkulationsblæseren installeres direkte i brændselscellemodulet.
SGS-TÜV Saar GmbH testede MINK MH 0018 A (Fig. 1) under ekstreme temperaturforhold i en test med kontinuerlig drift og udsatte den for materialekorrosionstests. Den bestod alle disse tests med succes, så TÜV certificerede blæseren til transport af brint. Med den certificering bekræfter TÜV en lav lækagerate på maksimalt 10 standard kubikcentimeter i timen.
Tekniske egenskaber
Den nye blæser er udstyret med et intelligent, variabelt hastighedsdrev. Dette gør det muligt at justere volumenflowet automatisk til brændselscellernes faktiske krav, og derved opnås den størst mulige effektivitet. MINK brintrecirkulationsblæseren er let at betjene ved brinttemperaturer mellem -30 til +85 grader celsius omgivelsestemperaturer fra -30 til +95 grader celsius. Den egner sig derfor til mobil anvendelse i køretøjer og til stationære brændselscellemoduler.Anerkendt klokompressionsprincip
Blæseren fungerer efter det anerkendte klokompressionsprincip, som Busch allerede introducerede på markedet i 1990’erne, både i vakuumpumper og i kompressorer. MINK kloteknologi er siden blevet brugt hundreder tusinder gange i mange applikationer verden over.Den indvendige kompressionsproces er fuldstændig oliefri og berøringsfri. To kloformede rotorer bevæger sig i hver sin retning i kabinettet. Disse to klorotorer kommer ikke i kontakt med hinanden eller cylinderen, som de roterer i, så ingen smøremidler eller driftsvæsker er nødvendige i kompressionskammeret. Den allerede forkomprimerede brint trækkes ind pga. klorotorernes form og komprimeres yderligere med maks. 0,4 bar og føres dernæst tilbage til brintfødningen opstrøms fra anoden.
Det minimale frirum mellem rotorerne og kabinettet optimerer den interne tætning og sikrer et volumenflow, som kan defineres nøjagtigt takket være det variable hastighedsdrev. En særlig coating af alle dele, der kommer i kontakt med brinten, forhindrer korrosion fra afioniseret vanddamp, som også transporteres.
En synkroniseret gearkasse opretholder rotorernes timing. Den specielle olie smører den i hele dens levetid. Olieskift og andet vedligeholdelsesarbejde er ikke påkrævet.