Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

Spar energi med intelligent vakuumteknologi

Nu lancerer Busch Vacuum Solutions COBRA NX 0950 A PLUS, den anden vakuumpumpe i den nye PLUS serie.

Det er en oliefri vakuumpumpe, der kan køre ved en konstant omdrejningshastighed eller med trykregulering, hvilket gør den ekstraordinært energieffektiv. COBRA PLUS kan således fastholde en præcis pumpehastighed ved en foruddefineret omdrejningshastighed. Den kan også bevare det påkrævede vakuumniveau helt nøjagtigt, uanset hvordan procesforholdene måtte ændre sig.
Den nye COBRA PLUS kan anvendes til en bred vifte af formål og er velegnet, hvor der er brug for en tør vakuumteknologi, hvor der ønskes et uafhængigt og efterspørgselsdrevet kontrolsystem, og hvor der er brug for at danne et vakuum på en pålidelig og effektiv måde.

Takket være dens variable hastighedsdrev kan vakuumpumpen arbejde i et pumpehastighedsområde, der strækker sig fra 200 til 950 kubikmeter pr. time, og nå et sluttryk på 0,01 millibar. Alle driftsdata registreres og gemmes løbende. Der er direkte adgang til disse data på den indbyggede skærm. De kan også overføres via en Modbus TCP/IP klient-/serverprotokol.

Det er således også muligt at fjernstyre pumpen fra en PC. Dermed er den nye vakuumpumpe fra Busch klar til Industry 4.0.

Driftstilstande

COBRA PLUS er beregnet til brug i to forskellige tilstande. Brugere kan ved at følge menuen på skærmen vælge mellem konstant hastighedstilstand eller trykreguleringstilstand. Den bedst egnede driftsindstilling afhænger af, hvad den skal anvendes til.

Hvis f.eks. pumpehastigheden til en proces skal være konstant, kan den indstilles med driftsindstillingen Konstant hastighed, der kan ændres når som helst.

I modsætning hertil anvendes der ved trykkontrol en foruddefineret sluttrykindstilling. Vakuumpumpen opretholder helt præcist dette sluttryk, uanset hvordan pumpehastigheden ændres. Det betyder, at denne driftsindstilling altid anvendes, hvis der er brug for et konstant sluttryk eller et konstant vakuumniveu. Når først det nødvendige vakuumniveau er opnået, fortsætter COBRA PLUS med at arbejde med en minimumshastighed på 20 hertz, hvilket gør den i stand til at reagere på et pludseligt behov for øget pumpehastighed ved at øge rotationshastigheden. I tilfælde af forlængede pauser kan vakuumpumpen også tændes og slukkes automatisk takket være dens Ecomode.

Begge driftsindstillinger hjælper således COBRA PLUS med at arbejde på en måde, der passer perfekt til den pågældende proces, hvilket gør den ekstremt effektiv, da den kun forbruger den absolut nødvendige effekt.

Anerkendt skruevakuumteknologi

Vakuumpumpen COBRA PLUS er baseret på den anerkendte skruevakuumpumpeteknologi fra Busch. Takket være det væskefrie driftsprincip er det ikke nødvendigt at bruge olie eller andre driftsvæsker, når der skal genereres et vakuum. Det gør pumpen særdeles velegnet til de tilfælde, hvor pumpemediet ikke må blive kontamineret med driftsvæsker, eller når den skal køre under rent-rumsforhold.