Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

Fig. 1: Buschs tre produktlinjer med VACTEST vakuummåleudstyr (fra venstre til højre): VACTEST digitale transmittere, VACTEST analoge transmittere, VACTEST mobile målere. Kilde: Busch Vacuum Solutions.

Overvågning og kontrol med vakuumprocesser på den nemme måde

VACTEST

Inden for procesteknik er et af de vigtige parametre at kunne holde nøjagtigt øje med trykket i processer, hvor der bruges vakuum, for at sikre optimal effektivitet og den bedst mulige produktkvalitet. VACTEST vakuummåleudstyr fra Busch er designet til at kombinere de nyeste fremskridt inden for vakuummåleteknologi med fremragende produktionskvalitet - hvilket giver en innovativ og omfattende portefølje af aktive vakuummålere og styringer. Dette gør det muligt at matche den rigtige måleteknologi til alle processer.

Robust konstruktion, pålidelighed og målenøjagtighed er afgørende egenskaber hos enhederne, hvilket gør dem til det ideelle valg til at overvåge og kontrollere din vakuumproces, uanset om det er inden for industri eller forskning. Med disse avancerede teknologier opnås et bredt måleinterval, der går fra 1600 til 5 · 10-10 mbar og således dækker alle vakuumniveauer helt nøjagtigt. Alle sensorer overholder internationale standarder og bestemmelser som f.eks. CE og RoHS.

Der er flere forskellige sensorteknologier i VACTEST serien, der dækker hele spektret fra grov vakuum til ultrafin vakuum. De kan grundlæggende set deles op i to hovedkategorier: direkte og indirekte trykmåling. Det direkte måleprincip er uafhængigt af procesgassen og er baseret på det tryk, som udøves af molekylestrømmen på en membran. Denne metode anvendes hovedsageligt til grov og medium vakuumprocesser. Ved et højere vakuumniveau anvendes indirekte måleprincipper, baseret på procesgassens særlige egenskaber, såsom varmeledningsevne eller ioniseringssandsynlighed. Til forskel fra direkte måling er disse principper afhængige af typen af procesgas. Derfor skal der bruges en bestemt justeringsfaktor for hver enkelt procesgas - undtagen for luft og nitrogen.

Der skal tages højde for flere faktorer, når der skal vælges den rigtige sensor. Ud over procesforholdene og de omgivende forhold spiller trykintervallet, nøjagtighed og gassammensætningen en rolle, når der skal opnås optimale måleresultater. Med tre tilgængelige produktlinjer imødekommer Busch VACTEST de krav til nøjagtighed, måleintervaller og funktion, som gælder for alle vakuumsystemer eller processer.

VACTEST digitale transmittere er kvalitetsmålere, der som standard leveres med alt ekstraudstyr. Deres intelligente mikro styreenheder giver optimal sensorkontrol samt mulighed for mange indstillinger, hvilket gør dem til den ideelle løsning til mange forskellige formål. VACTEST digitale transmittere bygger på Pirani-sensorteknologien eller på forskellige kombinationer af Pirani/koldkatode- eller Pirani/varmkatode-teknologier.

VACTEST analoge transmittere har et kompakt, robust og funktionelt design. Takket være deres fremragende målenøjagtighed og stabilitet er senderne ideelle til centraliserede overvågnings- og kontrolsystemer.

VACTEST mobile målere er den perfekte håndholdte løsning til kvalitetssikring af vakuumprocesser og vedligeholdelse. Med disse batteridrevne målere får man forskellige funktioner såsom en USB adgang til eksport af data og visning samt en datalogger. De kan endda også bruges under vakuum. Målerne kan f.eks. forsegles i en vakuumpakning for at måle trykket i pakningen.

VACTESTs aktive sensorstyreenheder, som er kompakte styreenheder, der er designet til samtidig drift af flere vakuummålere, sætter et flot punktum for serien. De anvendes enten placeret på et bord eller monteret i et stativ. Takket være brugervenlige menuer er de nemme at finde rundt i og sikrer fuld kontrol over hver eneste transmitter. Parametre som korrektionsfaktor for gastype, trykenheder, indstillingsværdier og andre fordelagtige funktioner er lette at justere.

Ud over måleudstyret er der også en VACTEST Viewer. Det er et gratis Bluetooth overvågningsprogram til mobilenheder med Android styresystem. Det kan bruges til at vise trykværdien for op til 16 forbundne sensorer. Værktøjet er designet til dataudveksling via Bluetooth mellem software og sensorer og egner sig perfekt til vedligeholdelses- og kalibreringsformål. Der kan forudindstilles visuelle alarmer og lydalarmer for maksimums- og minimumstrykværdier.