Opdater din browser.

Det ser ud til, at du bruger en gammel version af browseren Microsoft Edge. Opdater din browser for at få den bedste oplevelse med Busch's websted.

Dyb koncentration: Pigernes Dag fokuserer på praktisk arbejde. Kilde: Busch Vacuum Solutions.

Pigernes Dag 2022

I anledning af Pigernes Dag i år besøgte 16 skolepiger i alderen 12 til 15 vores hovedkvarter i Maulburg, Tyskland, for at udvide deres kendskab til de tekniske fag.
Efter at være budt velkommen fik pigerne en introduktion til virksomheden, en kort sikkerhedsinstruktion og en rundvisning i fabrikken. Derefter blev de delt op i grupper af fire fordelt på forskellige afdelinger: montage, udviklingsværksted, bygning af systemer og reparationsværksted. Ude i de enkelte afdelinger fik hver enkelt pige tildelt en vejleder og kunne nu arbejde på egen hånd under kyndig vejledning.
Min datter var ovenud begejstret. Hun har fortalt hele familien om Pigernes Dag. Hun var især stolt af, at hun fik lov til at samle en vakuumpumpe på egen hånd. Det er min fornemmelse, at dagen såede de første frø i hende om, hvad hun selv engang kan arbejde med professionelt.
En mor til en af deltagerne
I Tyskland arbejder for få kvinder relativt set inden for de tekniske fag. Pigernes Dag, der er et landsdækkende tiltag, skal give piger mulighed for at lære mandsdominerede jobs nærmere at kende. Vores virksomhed har deltaget i dette initiativ siden 2013 for at øge interessen hos piger for en teknisk erhvervskarriere.