Plastikdele til coronatestkits fremstillet med vakuum

En af Busch Vacuum Solutions' kunder i Tyskland havde brug for hjælp på grund af den større efterspørgsel på COVID-19-testkits. Busch kunne levere to vakuumsystemer i løbet af ganske få dage. Vakuumsystemerne med MINK klovakuumpumper anvendes til afgasning af det smeltede materiale ved fremstilling af præcisionsdele af plastik til testkittene. Dele som hætter og prøveglas, der skal være fuldstændigt tætte. Disse tests anvendes på hospitaler og testcentre, der råder over særligt udstyr til at teste ved mistanke om COVID-19. Heldigvis er de fleste tests negative, og kun omkring 9 % af de testede personer er smittet med virussen. Testresultatet foreligger normalt i løbet af 48 timer. Takket være disse tests kan der træffes øjeblikkelige foranstaltninger for at give de smittede personer bedst mulig hjælp og behandling.