Effektivt genbrug af rester - Vakuumfordampning nedsætter vandindholdet i biogasaffald

Effektivt genbrug af rester - Vakuumfordampning nedsætter vandindholdet i biogasaffald

I biogasanlæg ophobes store mængder fermenteringsrester. Ved hjælp af vakuumpumper bliver resterne nemmere at håndtere og kan omdannes til værdifulde biprodukter.
Biogas-water-content-reduction-4.jpg

Biogas består hovedsageligt af metan (CH4). Molekylet består af et kul- og fire brintatomer. Når det brændes, frigives således fire gange så mange vandmolekyler som CO2. Og selvom det er en drivhusgas, er den fortsat en del af en uskadelig cyklus: Den plante, som det organiske materiale oprindeligt kommer fra, har tidligere absorberet kultveilte fra luften.

Rester med et stort vandindhold

Kun en del af materialet bliver dog omdannet til gas. Der efterlades en såkaldt fermenteringsrest i anlægget. Dette restmateriale har et stort vandindhold og er ofte flydende, især hvis anlægget kører på gylle. Teoretisk set er dette affaldsprodukt velegnet som gødning. Den flydende fermenteringsrest er dog underlagt næsten samme krav som selve gyllen. I Tyskland skal den f.eks. først opbevares i flere måneder, før den må bruges og da kun i et vist omfang.

At opbevare stadigt større mængder fermenteringsrester er meget dyrt og meget pladskrævende. Det giver derfor god mening at begrænse mængden ved at trække vand ud af materialet. Eftersom biogasanlæg ofte fungerer i kombination med et kraftvarmeværk med en kedelblok, kan restvarmen herfra anvendes til at få vandet til at fordampe. Ideelt set kan processen gøres endnu mere energieffektiv ved at foregå i vakuum kamre.

Rent vand og koncentrat

Når varmen har været recirkuleret, kondenseres det fordampede vand. Det tilbageværende koncentrat af fermenteringsresten indeholder alle næringsstofferne fra det oprindelige materiale. Det kan nu tørres, komposteres og anvendes som organisk gødning.

Vakuum gør mere end bare at nedsætte energiforbruget. Eventuelle restgasser, der siver ud af materialet, føres tilbage til brug i biogasanlægget. Eftersom anlægget skal være hermetisk lukket, holdes lugtgenerne også på et minimum. Alt efter størrelse og udformning kan der bruges flere vakuumpumper, eller de kan kombineres, med henblik på at generere et vakuum. Busch har til dette formål tilbyde en bred vifte af muligheder, så det altid er muligt at finde den optimale løsning.

Vesten genopdagede biogas som energikilde efter oliekrisen i 1970'erne. Det boom i biogas, vi ser nu, kom så småt i gang i begyndelsen af det nye årtusind, og der kom primært fart i det som følge af de fremrykkende klimaforandringer. Det første biogasanlæg blev dog installeret helt tilbage i 1859 - i en spedalskhedskoloni i Bombay, i dag kendt som Mumbai (Indien). I byen Exeter i England er der til gaslygterne, der lyste gaderne op, blevet brugt biogas fra spildevand fra 1895 og frem. Også i andre byer blev der fra affaldsbehandlingsanlæg indsamlet biogas, som blev brændt af i de lokale gasnet. I mellemtiden brugte andre gassen som brændstof i deres køretøjer. Affaldsindsamlingen i Zürich i Schweiz kørte f.eks. på biogas til 1973. I lande som Indien, Kina, Sydkorea, Taiwan, Malaysia og Botswana bruger mange husholdninger, hovedsageligt ude på landet, små biogasanlæg til deres egen energiforsyning. Gassen bruges primært til madlavning.


Tilmeld dig nyhedsbrevet "World of Vacuum"!
Tilmeld dig nu og hold dig selv opdateret med de seneste fascinerende nyheder fra vakuumverdenen.

TILMELD